Hos større børn ser vi ofte, at der kan være udfordringer, der stammer tilbage fra fødslen, som ikke er blevet behandlet dengang, eller som er kommet tilbage. Vi ser ofte tilbagefald ved vækstspurt, sygdom eller når barnet ændrer bevægemønster, som fx fra at kravle til at gå, eller fra aktiv i børnehaven til mere stillesiddende i skolen. Det kan også være, at barnet har været udsat for et fald eller på anden måde er kommet til skade. Ligesom for spædbørn, er det ikke altid at barnet klager over smerter.
Der kan være en uro i nervesystemet, som når der er dårligt mobilsignal eller det bare går meget langsomt. Nogle kompenserer for den dårlige forbindelse ved at være i konstant bevægelse. Ofte ses en ændring i barnets adfærd. Det kan være, at der er flere konflikter: at barnet er mere udadreagerende, har svært ved at koncentrere sig, har indlæringsvanskeligheder eller det trækker sig socialt. Der kan forekomme “vokseværk” eller hovedpine, eller det kan påvirke barnets søvn. Lige som klodsethed og sproglige udfordringer også kan være påvirkninger fra ledlåsninger i rygsøjlen.
Det er vigtigt at tage barnet alvorligt hvis det klager over smerter. Undersøgelser viser at har man haft gentagne rygsmerter i barndommen, så har man større risiko for at få rygsmerter som voksen (https://jyllands-posten.dk/indland/ECE6788538/danske-boern-har-ondt-i-ryggen/ ; https://insights.ovid.com/crossref?an=00007632-200602150-00017)
Hos Heartfull Health har vi mange års erfaring i behandling af børn i alle aldre. Vores vigtigste opgave er at hjælpe barnet til at få den mest optimale funktion af rygsøjlen og nervesystemet og dermed af hele barnet.
Da der kan være flere årsager til de forskellige symptomer, er det vigtigt at udelukke anden sygdom gennem en grundig undersøgelse.
Hvis der er noget I forældre tænker vi har brug for at vide om jeres barn, forud for konsultationen, er I meget velkomne til at sende os en mail.