Behandling af spædbørn

Overalt i verden fødes børn som den mest naturlige ting. Vi er skabt til at undergå en naturlig fødsel. Som spæd er nakken designet til at kunne klare det enorme tryk gennem fødekanalen. Men det er ikke altid at fødslen forløber helt uden komplikationer. De typer fødsler vi oplever, påvirker barnet mest, er dem hvor der er brug for hjælp som fx:

 

  • Jordemoderen trækker i hovedet med hænderne
  • Der benyttes sugekop
  • Barnet tages ved kejsersnit

 

Desuden ser vi ofte komplikationer ved:

 

  • Stjernekigger
  • Sædestilling
  • Tværleje
  • Fødselsvægt omkring 4 kg eller over (pga. mindre plads)
  • Tvillinger

 

De udfordringer vi oftest ser er fejlstillinger eller ledlåsninger af et eller flere led i rygsøjlen og oftest af nakkens øverste led. Nervetætheden er meget stor i den øverste del af nakken og det betyder at det ikke altid kun er smerte som barnet reagerer med. Der ses også en lang række andre symptomer, der kan være forbundet med ledlåsninger. De typiske reaktioner er en eller flere af nedenstående symptomer:

 

  • Favoritside med hovedet
  • Skævt kranie
  • Græder eller klynker meget
  • Kolik / Græder utrøsteligt
  • Mavekneb
  • Fordøjelsesproblemer / forstoppelse
  • Ligger skævt / Bananstilling
  • Kan ikke finde ro
  • Ammeproblemer / har måske favoritbryst
  • Forstyrret eller urolig søvn
  • Vil kun være på armen
  • Øget suttebehov
  • Bruger den ene side af kroppen mere end den anden
  • Gylper meget
  • Savler meget, ikke ifm. tandfrembrud
  • Reagerer negativt ved berøring af nakken fx ved pusletid og ved at få tøj over hovedet
  • Når ikke de motoriske milepæle til tiden

 

Vi har mange års erfaring

Hos Heartfull Health har vi mange års erfaring i behandling af spædbørn.

Vi kigger oftest på hele barnet og dets tilknytning, samt hvordan familien fungerer som helhed, da det alt sammen kan være med til at påvirke barnets adfærd.

 

Det er vigtigt at påpege, at der kan være flere årsager til de samme symptomer. Derfor indleder vi altid første konsultation med en grundig undersøgelse af barnet. Der kan derfor også være tidspunkter hvor vi fx anbefaler et tjek hos egen læge eller sundhedsplejerske.