Karen Ring

Fra jeg var 14 år, hvor jeg var udsat for en stor ulykke og mistede synet på mit ene øje, hvorefter jeg fik migræne, og det eneste der virkelig hjalp, var min mors zoneterapi, har jeg vidst at denne ældgamle terapiform ville jeg lære selv, så jeg kunne hjælpe andre, som jeg selv var blevet hjulpet.

Siden da har jeg læst, lært og hjemme behandlet familien og mig selv. Jeg fik så min zoneterapi uddannelse, da jeg var i starten af 30’erne og boede i England. En 2-årig grundig uddannelse, der også indeholdt viden omkring holistisk massage samt basis homøopati.

I England havde jeg en zoneterapi klinik, hvor jeg bl.a. fik klienter anbefalet af vores lokale læge. Det var en spændende tid, og jeg har altid ønsket mig at få en klinik igen. Derfor er jeg rigtig glad for mødet med Lisbeth og Majbrit og vores gode samtaler om det holistiske menneskesyn, samt denne mulighed for klinik, hvor jeg igen mere formelt kan behandle voksne, ældre og børn med denne ældgamle og virkningsfulde komplementære terapiform.

Jeg er født i Reykjavik, Island 1967 af danske forældre, kom til Danmark som 10-årig. Jeg er gift og mor til to dejlige unge mennesker Caroline og Jonathan. Livet har givet mig mange skønne oplevelser, og det som altid giver mig energi og interesserer mig, er mennesker, – mennesker og det man ikke se, men må lære at kende.

Mit liv har også bragt mig til Indien og Malaysia, og jeg har altid brugt min zoneterapi til frivilligt at hjælpe andre. I Indien på et Mother Teresa hjem og i Malaysia på et hjem for Ældre og Handikappede.

Nu vil jeg se frem til at møde dig!

Mit telefonnummer er: 41964552

Jeg glæder mig til at se dig