Events

Vi holder af og til foredrag og forløb/workshops i klinikken og tager også gerne ud og deler vores viden. 

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf: 21224352 eller info@heartfull.health, hvis du tænker, at det kunne være interessant at få os ud til et arrangement.  

Kommende events  

Fællesskabets Alkymi

Mærker du en længsel efter at føle dig hjemme i dig selv?

Måske snakker kroppen med spændinger, smerte eller uro?

Savner du et fællesskab, hvor du trygt kan dele og lytte og lære?

Så er Fællesskabets Alkymi for dig

Kvindegruppeforløbet Fællesskabets Alkymi vender tilbage til efteråret.

En tid på året der kalder på fordybelse, på at give slip og på at læne os ind i vores kerne – vores dybeste væren. 

Fællesskabet som et trygt og kærligt rum hvor vi kan spejle os i hinanden og vække en genklang og nysgerrighed på os selv og den måde vi er i verden på, læne os ind i det, der er sårbart uden at føle os forkerte, men derimod løftet. 

Vi skal gennem meditation, bevægelse og små øvelser forbinde os til kroppen og skabe bro mellem krop og sind – en forbindelse der taler med os og ikke mod os.  En stille opvågning til det, der er hele tiden, har været vores sandhed.

Jeg vil glæde mig til at åbne rum og hjerte for værdifulde aftener, med fordybelse og kontakt.

Det praktiske:

Vi mødes 4 tirsdage fra kl. 18.00 – 21.00 hos Heartfull Health, Smakkegårdsvej 71C, Gentofte.
Tirsdag den 15/9 2026

Tirsdag den 6/10 2026

Tirsdag den 3/11 2026

Tirsdag den 8/12 2026


Prisen for hele forløbet:
2400 kr. inkl. moms (det er muligt at dele beløbet op i 3 rater af 800,- skriv så finder vi ud af det)

Tilmelding sker pr. mail til lisbeth@heartfull.health

Din plads på forløbet er endeligt bekræftet, når du har indbetalt til MobilePay # 63796 (Heartflow) og modtaget en bekræftelsesmail.

Hvis du har spørgsmål til forløbet så skriv til mig på lisbeth@heartfull.health

Kærlig hilsen
Lisbeth


Når hjernen beskytter for meget – skab ro med dine hænder

Et gruppeforløb om smerteforståelse og nervesystemets regulering gennem det kreative univers

Vidste du at man kan regulere sine smerter gennem kreative aktiviteter?

Når hænderne er beskæftiget, med særlige kreative aktiviteter, får nervesystemet mulighed for at finde ro.

Smerte er kroppens måde at beskytte os på. Men nogle gange bliver beskyttelsen ved, selv når den ikke længere er nødvendig.

Dette forløb er for dig der ønsker en større forståelse af, hvad smerter er, og hvorfor de opstår, samt er nysgerrig på hvordan du selv kan regulere dit nervesystem.

Du bliver introduceret for den nyeste viden om smerter og nervesystemet. Samtidig afprøver vi en række enkle kreative aktiviteter, der giver dig mulighed for at opleve, hvordan gentagne bevægelser med hånd-øje-koordination og fordybelse kan være med til at understøtte regulering af nervesystemet.

Du behøver hverken være kreativ eller have en hobby i forvejen – ej heller at have svære eller kroniske smerter for at deltage. Forløbet er for alle, blot du har lysten til at blive klogere på din krop og dit nervesystem.

Hver mødeaften kombineres undervisning med en praktisk aktivitet, så du både får ny viden og mulighed for at opleve teorien i praksis.

Målet er ikke at finde én løsning, der passer til alle, men at give dig en større forståelse af smerter og lade dig afprøve forskellige aktiviteter, så du kan finde inspiration til, hvad der passer bedst til dig og din hverdag.

Forløbet faciliteres af Majbrit Andersen, holistisk kiropraktor og efteruddannet i Udvidet Patientuddannelse med fokus på smerteforståelse og smertehåndtering samt i Craftpsykologi, som dokumenterer de sundhedsfremmende effekter ved udførelsen af forskelligt håndværk/håndarbejde.

Det praktiske

Vi mødes 4 mandage fra kl. 19.00 – 20.30 hos Heartfull Health, Smakkegårdsvej 71C, Gentofte.
Mandag d. 14/9 2026

Mandag d. 21/9 2026

Mandag d. 28/9 2026

Mandag d. 5/10 2026

Prisen for hele forløbet er 1500 kr. inkl. moms og diverse materialer.

Tilmelding sker via først til mølle-princippet. Send en mail til majbrit@heartfull.health hvorefter du modtager en faktura, hvis der stadig er plads. Max. 8 deltagere.

Kontakt mig endelig hvis du har spørgsmål til forløbet.

Jeg glæder mig til nogle spændende aftener med jer. Kh Majbrit